Lettere overblik: Nyt LER-modul i NetGIS udviklet af HedeDanmark og WSP
I samarbejde med WSP Informatik har HedeDanmark medvirket til udviklingen af en ny funktion i NetGIS, hvor LER-data (Ledningsejerregistret) nu bliver tilgængelige. Det vil gøre hverdagen lettere for både vores medarbejdere og underentreprenører.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Meget godt kommer ud af samarbejde. Seneste eksempel på dette i vores organisation, er et udviklingsforløb med WSP, hvor vi i fællesskab har udviklet en ny funktion i NetGIS, der giver adgang til nyeste LER-data. LER er en database over alle typer ledninger, der ligger i undergrunden, såsom vandrør, gasledninger, elkabler og meget andet forsyningsinfrastruktur. Oplysningerne sikrer, at man har styr på hvor ledninger i jorden befinder sig under gravearbejde, og at man overholder de respektive afstandskrav.
Hidtil har man skullet bestille oplysninger om ledningerne i et givent område på LER’s hjemmeside. Med det nye modul i NetGIS kan vores medarbejdere imidlertid bestille LER-data direkte i programmet. Dermed får man kortdata samlet på én platform, og informationen kan tilgås af hele organisationen og underentreprenører – også på smartphones og tablets. Det betyder mindre overlevering og mindre papirprint. Da dataene opdateres hvert 15. minut, sikrer man samtidig, at alle har adgang til nyeste informationer.
I HedeDanmark er vi glade for, at samarbejdet med WSP har resulteret i en løsning, der gør hverdagen lettere og udnytter de digitale muligheder for at optimere vores arbejde.
Nyt fra naturen
Nyt naturligt fosforprodukt mindsker behovet for kunstgødning
Det nye produkt fosforvalle gør det nemt for landmænd at øge fosforindholdet i husdyrgødning og mindske behovet for handelsgødning. Sammen med Arla Foods Ingredients har Dalgas fundet en måde at genanvende vallen, så den recirkuleres tilbage til jorden.Dalgas indgår nyt samarbejde om digitale måleløsninger til skov- og træindustrien
Produkterne LogStackLIDAR og LogStackPRO fra Dalgas bliver nu en del af ForestX’s digitale portefølje. Det nye samarbejde skal styrke digitaliseringen af skov- og træindustrien i Europa – og skabe mere præcise og effektive opmålinger af råtræ.Artikler og inspiration
Whitepaper - Processen for Naturbaserede Løsninger
Vil din virksomhed gerne gøre en reel forskel for natur, klima og biodiversitet? Men mangler mere viden om, hvordan man kommer i mål med etablering af større naturprojekter?
Whitepaper - Rapportering af klima, grundvandssikring og biodiversitet
At drive en ansvarlig virksomhed handler ikke længere kun om at sikre økonomisk overskud. Det handler også om at tage ansvar for, hvordan man påvirker omverdenen.
Skovkalenderen - få tips til din skovforvaltning
Vi har gennem årene samlet en række tips og inspiration til din skovforvaltning helt fra januar til december.